Velkommen til min blog

Denne blog kommer til at fungere som en slags dagbog under mit udlandsophold i Melbourne, Australien. Håber på at kunne holde venner og familie opdateret med billeder og små historier fra hverdagen hernede. God fornøjelse! :)

søndag den 11. november 2007

Endelig SOMMERFERIE :)

Langt om længe en ’lille’ beretning..

Idag er det søndag og jeg har, langt om længe, SOMMERFERIE. Der er sket meget siden sidst og jeg vil prøve at opdatere jer.

Fredagen efter Canberra lejede vi (Rielle, Christian, Diego, Neer, Carlos, Daniel, Benni og jeg) to biler og kørte afsted for at se de berømte 12 Apostle. Efter utallige stop for at proviantere mad, øl, køleboks osv. Kørte vi mod Great Ocean Road, det var en rigtig smuk tur, med flot skov på den ene side og stejl stejl skrænt med brusende hav på den anden. Vi overnattede i Apollo Bay på et fantastisk hyggeligt hostel lige ud til vandet. Det var ren mormor/sommerhus stil med blomster, prikker og pynte ting alle steder –såå hyggeligt! Her spiste vi mad, drak nogle øl, hørte gamle LP-plader og spillede spil om aftenen. Næste dag var det afsted mod de 12 Apostle. Vi stoppede lige et smut i en national park og gik en tur. Herefter spiste vi morgenmad på en rigtig hyggelig Café på vejen, den var ejet af en surfer gut midt i 40’erne. Hyggelig atmosfære og lækker mad. Man kunne endda bare tage opvasken i stedet for at betale for sin mad, hvis man havde lystJ. Det havde vi dog ikke tid til. Senere nåede vi så ud til de 12 Apostle. Det var så fantastisk smukt at se, havde overhoved ikke forventet det, da postkort-billeder altid kan lyve lidt, men ikke denne gang, det var smukt at se hvordan naturen kan forme sådan nogle store limestones. Ved foden af en af dem lå en stor død hval skyllet op, det var lidt underligt at se. Herefter kørte vi ud og så London bridge, en klippe formation, som også er meget berømt. Efter dette stop vendte vi næsen hjemad, men stoppede lige og spiste aftensmad på en strand på vejen. Vi var hjemme igen lørdag aften og herfra har den ellers stået på læsning, læsning, læsning.. indtil sidste uge hvor jeg havde fire af mine fem eksamener.. Puh! Sikke en helvedes periode.. har aldrig siddet på biblio og læst 11 timer i træk og ikke har haft tid til hverken at sove eller spise.. så det bliver spændende at se hvordan det er gået når vi får svar den 30. Nogle af dem har jeg en god følelse og andre var ret svære, så vi får se. Torsdag havde jeg min sidste eksamen for den uge og så fik jeg besøg af Helene om aftenen, det var rigtig hyggeligt at se hende. Fredag tog vi sammen med de andre danskere ned på konsulatet og for at stemme til folketingsvalget, så det kunne blive sendt til DK hurtigst muligt. Det var en spøjs oplevelse, vi var alle mokket sammen på det lille kontor og skulle så skrive under på at ingen andre så hvor vi satte vores kryds. Hrrmm!
Eftermiddagen gik med rundtur i Melbourne og så havde jeg inviteret 15 piger over til vin-smagning om aftenen. Der ligger et stort vinområde omkring Melbourne, som jeg ikke når at se i denne omgang, derfor havde jeg fået alle til at tage en flaske vin med fra lokalområdet, så vi kunne smage noget forskelligt. Drengene fra huset agerede vin-tjenere og det var super hyggeligt. Senere tog vi så videre til fest på St.Jeromes, en rigtig hyggelig udendørs bar i Melbourne centrum.
Lørdag tog Helene til Great Ocean Road på sådan en dagstur og jeg tog til Melbourne Cup Derby day. En dag hvor alle klæder sig i fint tøj og hatte og spiller på heste i ren ’Pretty Woman’ stil, det var rigtig hyggeligt at være med til. Indtil sidste løb havde jeg vundet lidt penge, men så satsede jeg hele butikken på det sidste løb, og tabte alt. Øv!. Men det var trods alt kun hvad der svarer til 25 danske kroner, så helt bankerot gik jeg ikke… Aftenen gik med Sex and The City og pizza med Lea, Alicia og Mie. Søndag tog Helene og jeg ind til centrun, tog på museum og shoppede lidt. Helene havde bestilt en tur til Philip Island om eftermiddagen så vi skildtes og jeg tog på Stats biblioteket, men tænk, det var ikke til at få en eneste siddeplads, alt var optaget af folk som var flittige op til deres eksamener. Så jeg tog på Starbucks i stedet, købte en kaffe og læste der i stedet, nu også meget hyggeligt. Aftenen gik med at prøve at planlægge afrejsedato, fly osv. med Rielle. Der er meget som skal gå op i en højere enhed men det bliver til at vi rejser fra lejligheden d. 15 nov. Det er rigtig snart og føles meget meget mærkeligt!
Mandag læste jeg lidt hjemme og tog ind og mødtes med Helene i byen. Her spiste vi lækker suppe i en hyggelig sidegade og så nogle seværdigheder, bl.a. var vi oppe i Eureka Tower, Australiens næst største tårn med 89 etager. Temmelig højt ned!
Jeg så Helene på en tram til lufthavnen. Det var hyggeligt at have besøg af hende og weekenden fløj afsted.
Så var friheden ellers overstået og jeg sad og læste resten af ugen på biblioteket til min sidste eksamen om torsdagen i mikrobiologi, det var svært at tage sig sammen til det, havde allerede indstillet mit hoved på ferie. Eksamen gik nogenlunde og nu har jeg endelig sommerferie i 2½ måned. Velfortjent og længe ventet. Nu går den sidste uge med at få rigtig styr på alle rejseplanerne, sagt farvel til en masse mennesker, flytte ud og nyde mine to 'tillykke-du-er-færdig-med-eksamen-roser' som Mikael har sendt mig. Det er en rigtig mærkeligt følelse at være færdig med skolen, på den ene side vil jeg vildt gerne ud og opleve resten af Australien og glæder mig uendelig meget til at se Mikael igen i Sydney, men samtidig er det lidt trist at forlade mit nye liv her i Melbourne, en by som jeg er kommet til at holde rigtig meget af. Det er dog en rigtig stor trøst at jeg ved at Mikael og jeg ender vores rejse her og jeg kan gense en masse og vise min by frem. Det var alt for nu, håber at i alle har det rigtig godt. Send gerne nyt hjemmefra :)

1 kommentar:

Mikael Kronborg sagde ...

TILLYKKE SKAT!
Ingen har fortjent ferien mere end du har!

Kys