Velkommen til min blog

Denne blog kommer til at fungere som en slags dagbog under mit udlandsophold i Melbourne, Australien. Håber på at kunne holde venner og familie opdateret med billeder og små historier fra hverdagen hernede. God fornøjelse! :)

søndag den 21. oktober 2007

Miniferie til Canberra

Sidste weekend (13-16.okt ) gik med 'Slut-på-semester fest' fredag efterfulgt af en lang bustur til Canberra for at besøge Jesper, AK og Morten. Det var rigtig rigtig hyggeligt endelig at se nogle kendte ansigter igen. Vi tog i byen lørdag aften, det var rigtig sjovt og tømmermænds-søndagen gik med en lang gåtur op af det bjerg de bor ved siden af, udsigten var flot, men puh en lang, hård tur. Om aftenen var vi ude og spise billig bøf og så ellers film. Mandag tog de andre til undervisning og jeg sad på AK’s værelse og lavede opgaver i mens. Om eftermiddagen gik vi en tur på Campus og så tog vi ud og spiste god thaimad til aften. Tirsdag morgen gik turen hjemad lige afbrudt af en massiv politirazzia mod transport af stoffer rundt i Australien via bus og tog, meget spændende indslag.
Hjemme i Melbourne står den på eksamenslæsning de næste to uger kun afbrudt af en tur til Great Ocean Road og se de 12 apostle i næste weekend. Det er noget vi har snakket om længe og hvis vi skal nå det inden semesteret slutter, og vi rejser afsted, bliver det næste weekend.

Så har jeg også lige glemt at fortælle at jeg officielt er blevet australsk bloddoner. Jeg blev tappet for ca. en måned siden, det var en spøjs oplevelse hvor de stillede helt andre spørgsmål end der hjemme. For eksempel så spurgte de mig om jeg nogensinde havde været ’Overseas’, det måtte jeg jo svare ja’ til og måtte så remse lande op fra en ende af indtil hun blev træt af at høre på mig. Det var nu meget sjovt. Så må vi se om jeg får tid at gøre det om et par måneder igen, hvor jeg så end er henne i Australien. Den foreløbige plan er at Rielle og jeg flyver ud og ser 'Ayers Rock' på vej til Darwin for at mødes med AK og Mette, her planlægger vi en tur rundt i en masse nationalparker, derefter rejser vi ned langs østkysten til Sydney hvor jeg skal mødes med Mikael d. 22 dec. Vi skal så holde jul og nytår omkring Sydney og tager så til Fiji d. 2 jan. Efter en uges tid på Fiji tager vi til New Zealand og så tilbage til Melbourne, så jeg kan vise Mikael hvor jeg har slået rødder i et halvt års tid. Alt for nu.. fortælling om Great Ocean Road venter.. Hvilken herlig overspringshandling :)

Ingen kommentarer: