New Zealand - Sydøen

    Første dag på Sydøen. Vi vågnede op til en fantastisk udsigt fra campingpladsen.. og skyndte os at lave en stor potion chilli con carne som skulle med på vandretur. Vi fandt vej ned til havnen hvor vi fik mere info omkring Marlborough sounds, et flot sund med en masse vandreturer som vi gerne ville ud på. Det endte med at vi kørte ad små snoede bjergveje til Torea Bay og satte bilen. Vi pakkede hvad vi skulle bruge til en to-dages vandretur på Queen Charlotte track. Efter en lang opstigning som bekræftede os i at alt ikke er lige så flat som Danmark gik det op og ned igennem regnskov og forbi fantastiske udkigsposter. Efter ca. 5,5 times gåtur nåede vi frem til dagens mål; et lille campsite med primitive faciliteter, et læskur til madlavning, en tønde med regnvand og et LONG-DROP toilet (som fungerer præcist som navnet lyder). Her slog vi det medbragte telt op, varmede chilli con carne, delte en medbragt mini-flaske rødvin og nød solnedgangen højt over Marlborough Sounds.

Natten var en kold fornøjelse og tidligt næste morgen gik turen videre til vores pick-up point Camp bay. Efter 2,5 time kunne vi sidde og nyde en is mens vi ventede på den vandtaxi som skulle tage os tilbage til vores bil. Det er en helt unik oplevelse at være steder hvor man kun kan komme til fods. Bådturen hjem var smuk og det var sjovt at se hvor vi havde gået fra vandsiden..hele tiden blev der tænkt ¨var vi virkelig helt der oppe¨?  Ialt blev det til en tur på 24km. Tilbage ved bilen satte vi kursen mod Nelson. En lille hyggelig by tæt på Abel Tasman Nationalpark, her slappede vi lidt af i vores ømme ben og spiste god frokost. Fik også bestilt en Kajak/vandretur i Abel tasman nationalpark til næste dag. Dagen startede tidligt med den særeste vandtaxi-tur nogensinde. Vi blev sat på båden, båden blev spændt på en traktor og så kørte traktoren ellers i vandet med båd, os og det hele. Den slap os dog da båden ikke kunne ¨bunde¨ mere. Det var en vild bådtur hvor man virkelig skulle holde godt fast. Kajakturen var smuk, men bar desværre præg af meget ventetid på den familie som også var med, lidt ærgeligt!   Lige som man havde fået taget på den lille båd var turen slut. Øv! Vi spiste frokost med guiden og gik derefter en to timers tur til pick-up point. Her havde vi lige en god time til at bade, skønt, men også eneste gang vi stiftede bekendskab med New Zealands lidt for forfriskende vandtemperaturer. Tilbage på bredden satte vi kursen mod en billig campingplads, River view, lige uden for Murchison. Næste dag kørte vi et langt stykke, hvor vi stoppede ved en del turistatraktioner på vejen, Pancake Rocks, blowholes og en sælkoloni med masser af sælunger som rendte rundt og legede i små pytter vand. Såå fantastisk søde!      Om natten sov vi på en DOC (Department of Conservation) camp site, det er billige primitive camp spots som altid ligger i rigtig smukke omgivelser. Vi lavede god trangiamad igen og om morgenen spiste vi ved søen.. så smukt!

Herfra kørte vi til byen Franz Josef som ligger lige for foden af en af New Zealands største gletchere. Vi tog den ultimative måde at se området på, en helikopter tur på 40 min med landing på isen i 3000 meters højde. Vi fløj rundt om Mt. Cook, NZ´s højeste bjerg, og så to store gletchere. Det var vildt!! og alle (de mange) penge værd. Tak for fødselsdagsgaven mor og far :) Ovenpå denne oplevelse kørte vi til en by, Haast, som på kortet så ud til at være af rimelig størrelse. Det snød dog.. 295 indbyggere, et hostel og en gammel campingvogns-grill der solgte snaskede burgere.. Frokost fandt vi på det eneste hotel i byen..udemærket. herefter kørte vi lidt rundt og ledte efter den campingplads vi havde udset os, men uden held.. det endte med at jeg gik ind på det samme hotel og spurgte.. det viste sig at alle reklamerne med billige camp sites, hurtigt internet osv. var ønsketænkninger.. stedet var ikke blevet bygget endnu!! haha! Vi fortsatte istedet til Makarora (40 indbyggere), men en virkelig hyggelig campingplads.

Dagen efter kørte vi mod Queenstown gennem det flotteste landskab jeg længe har set, et rent postkort af sneklædte bjerge og spejlblanke søer. Stoppede ved verdens første offenligt tilgængelige bungy jump..for at Mikael kunne tjekke mulighederne for at springe et af verdens højeste bungy jump, The Nevis Jump. puha! Det gik stærkt. der var plads på bussen kl. 15.30 så vi kunne lige nå at spise en lækker frokost på den nærliggende vingård inden afgang -(i tilfælde af at det var vores sidste). Bussen kørte op ad en stejl stejl bjergskråning og så kom der ellers en dal mellem to bjerge til syne, mellem bjergene var der udspændt en wire med et lille hus på.. Vi fik alle seler på, også mig selvom jeg kun skulle kigge på.. sat i en lille lift 200 meter over jorden og så sendt afsted ud til platformen.(allerede nok for mig). Her fik Mikael spændt en god gang velcro på benene og så fik han ellers lov til at springe først, nåede hverken at tænke eller tælle til tre før han skulle ud over kanten og de 134 meter ned med hoved først. Jeg skreg højere end ham da han hoppede og de seje mænd i skuret syntes at jeg var meget tøset. Da han endelig kom til syne igen var hans første kommentar... ¨det er jeg nødt til at gøre igen¨ jeg troede at jeg hørte forkert, men nej efter den sidste i gruppen havde kastet sig ud over kanten, fik han lov at hoppe igen     -denne gang kunne han så tænke over at se sej ud på videoen og opnå højere fart. Syg syg sport!

    Ja, han sprang fra det lille hus og så næsten ned til vandet.

Næste morgen udnyttede vi et af Queenstowns mange andre "action-packed adventures" og tog på white water rafting. Det var noget af en oplevelse, men dog samtidig ikke det vildeste jeg har prøvet...

Om eftermiddagen kørte vi nordpå til Routeburn Shelter og herfra startede vores fantastiske tre-dages vandretur på en af New Zealands Great Walks, Routeburn track. Det er en tur på 32 km og med 1530 meter som det højeste punkt over havet. Vi gik fra temperet regnskov til sub alpint klima, alle steder hvor smelte-vandet fossede ned i vandfald og floder. Ubeskriveligt smukt! Vi havde pakket så let som muligt med tørret mad og kun lige hvad vi behøvede, det eneste vi ikke skulle have sparet på var varmt tøj, for det var helt sindsygt koldt om natten. Men at gå deroppe med sneklædte bjerge på alle sider var det hele værd. Og vi ville gøre det igen til hver en tid... og alle de små smarte camping ting man kan købe for at gøre turen lidt nemmere er bare alletiders :)

En lille billedserie fra turen: Første campsite, Flats Hut. Her er vi gået et godt stykke op og kigger ned på vores første campsite. En lille regnbyge På vej opad det højeste bjerg på turen, Conical Hill.

Her kigger vi ned på vores anden campsite, Lake Mackenzie. Vi boede bagved den hvide sandstrand midt på søbreden. Vores lille grønne telt, forsøgt isoleret fra skovbunden af Astrofoam.

Så er turen gennemført :) Herfra blev vi hentet af en bus som kørte os til vores velfortjente cruise på Milford Sound. Det var dejligt at blive forkælet med lækker mad og et varmt bad. Sejlturen var også flot, men ikke flottere end andre smukke steder i New Zealand. Dagen efter kørte vi til Christchurch og afleverede vores skønne bil som har været vores hjem i 17 dage. Tog i lufthavnen og fløj til Melbourne næste morgen.